læspen substantiv, fælleskøn
Udtale
[ˈlεsbən] 
Betydninger
det at tale med tungespidsen ført for langt frem, hvorved især s-lyde bliver udtalt meget hvislende
vi, der har forelsket os i byen, foretrækker at kalde [den] ved dens portugisiske navn Lisboa (med en let læspen på s'et) Pol2010Politiken (avis), 2010.
hendes stemme (lidt sødladen), hendes lette læspen og de små lyde hun laver, når hun skriver, og hendes småsnak med sig selv irriterer mig grænseløst Pol2013Politiken (avis), 2013.
Denne artikel er skrevet i 2016.
