påståelighed substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Betydninger
1.
tilbøjelighed til for længe og stædigt at fastholde et standpunkt i stedet for at give efter eller standse diskussionen
Se også
hårdnakkethed
Ord i nærheden
stædighed stivhed rigiditet stejl holdning stivsind stejlhed dumstædighed...vis mere
grammatik
uden pluralis
med trafikal uvidenhed følger ofte en stor grad af selvsikker påståelighed, og det er den, de dyttende, vrede og truende bilister markerer ganske tydeligt BerlT2005Berlingske Tidende (avis), 2005.
Konflikt, uro, stenkast har i årtier været noget, europæerne betragtede i Mellemøsten. Indimellem med irritation over parternes påståelighed. Over deres konfrontationsiver og mangel på mindelighed Berl2012Berlingske (avis), 2012.
2.
udsagn der fremsættes som en kendsgerning uden underbygning eller dokumentation
SPROGBRUG
sjældent
Ord i nærheden
fastholden fastholdelse hævdelse fremturen gennemtrumfning...vis mere
grammatik
især i pluralis
Det meste af det, der foregår i showet, er løgn, påståeligheder og rablende vanvittigt EBl2008EBl, 2008
Denne artikel er skrevet i 2016 og senest opdateret 2017.

