empiriker substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -e, -ne
Oprindelse
jævnfør empiri
Betydninger
person der mener at erfaringer og iagttagelser må danne grundlag for al (videnskabelig) erkendelse
De opfattede sig som rene empirikere. De havde kun foragt til overs for bagvedliggende, usynlige ideer. Alt skulle kunne observeres WeekA2009Weekendavisen (avis), 2009.
Aristoteles er empiriker, dvs. han søger at bygge sine tanker på et meget stort erfaringsmateriale SkydJenEr1990Skydsgaard, Jens Erik: Det antikke Grækenland. Gyldendal, 1990.
Denne artikel er skrevet i 2017.

