stengun substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -s
Udtale
[ˈsdεnˌgʌn] 
Oprindelse
første led efter forbogstaverne i navnene på de to britiske våbenkonstruktører R.V. Shepherd og H.J. Turpin samt på våbenfabrikken Enfield i England, sidste led engelsk gun 'skydevåben, pistol'
Betydninger
simpelt konstrueret, mindre maskinpistol med en skudhastighed på ca. 500 skud pr. minut populær blandt de europæiske modstandsbevægelser under 2. verdenskrig
I Storbritannien blev der under krigen produceret omkring fire millioner stenguns, hvoraf mange blev kastet ned til modstandsbevægelserne i de besatte lande BerlT2005Berlingske Tidende (avis), 2005
Politiet vurderer på baggrund af vidneudsagn, at skudsalverne blev affyret med en stengun, et våben, der kan stamme fra besættelsestiden Ritzau2004Ritzaus Bureau (nyhedsbureau), 2004.
Denne artikel er skrevet i 2014 og senest opdateret 2015.
