resocialisering substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈʁε-] 
Betydninger
integration af en person i samfundet efter at vedkommende i en periode har været sat uden for det almindelige samfundsliv, fx i forbindelse med afsoning i et fængsel
Se også
rehabilitering
grammatik
især i singularis
Han går ind for resocialisering og behandlingsprogrammer for at undgå udslusning til fornyet kriminalitet Berl2014Berlingske (avis), 2014.
Hvis man bærer rygmærke eller i øvrigt har en dogmatisk tro på, hvordan verden er indrettet, er resocialisering vanskelig Inf2009Information (avis), 2009.
Denne artikel er skrevet i 2016.
