frikendelse substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[ˈfʁiˌkεnˀəlsə] 
Betydninger
1.
det at erklære nogen uskyldig i en anklage
Synonym
frifindelse
I byretten blev han idømt to et halvt års fængsel. Det er han svært utilfreds med og har anket sagen til landsretten med krav om frikendelse EksBl2013Ekstra Bladet (avis), 2013.
I 1992 var det frikendelsen af politibetjentene, der gennembankede den sorte Rodney King, som udløste de voldsomme optøjer i L.A. Inf2014Information (avis), 2014.
1.a
det at erklære en mistanke ubegrundet efter at sagen er blevet undersøgt
Frikendelsen af de danske slagtekyllinger for salmonella giver kyllingeproducenterne og slagterierne håb om snart at kunne opnå særstatus i EU, så Danmark kan forbyde import fra andre lande, der ikke har udryddet bakterien FyensSt2010Fyens Stiftstidende (avis), 2010.
Tag blot den seneste frikendelse af musen som årsag til arbejdsskader. Tænk, at læger tør hævde, at der ingen sammenhæng er BerlT2006Berlingske Tidende (avis), 2006.
Denne artikel er skrevet i 2017.
