diskvalificering substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈdiskvalifiˌseɐ̯ˀeŋ] 
Betydninger
1.
forkastelse af nogens evner eller berettigelse til noget
førstepladsen i global digitalisering risikerer at ende med en diskvalificering, hvis ikke det offentlige fremover vender bøtten på hovedet og tager afsæt i borgernes behov JyP2015Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2015.
Valgobservatører .. siger, at valget blev undergravet af stemmekøb, trusler mod medier og tilfældig diskvalificering af kandidater JyP2005Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2005.
1.a
det at nogens deltagelse i en (sports)konkurrence bliver erklæret ugyldig
Synonym
diskvalifikation
En spansk højesteret har underkendt den diskvalificering, som den 38-årige spanier blev idømt på grund af en positiv dopingprøve efter løbet JyP2012Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2012.
Belgiske Tom Boonen kom ind som nummer fem, men blev efter diskvalificeringerne kåret som toer FyensSt2006Fyens Stiftstidende (avis), 2006.
Denne artikel er skrevet i 2017.
