curle verbum
Bøjning
-r, -de, -t
Oprindelse
fra engelsk curl 'krølle, skrue, sno'
Betydninger
1.
spille curling
grammatik
NOGEN curler (NOGET)
Sidste sæson curlede Helena Blach Lavrsens hold sølv hjem i EM, VM og OL og spillede sig ind i alle danske hjerter BT98B.T. (avis), 1998.
Hvis dansk curling på både herre- og kvindesiden i fremtiden skal curle med om de helt sjove placeringer, skal der ske ændringer TV2/SportOnline2014TV2/Sport Online (hjemmeside om sport), 2014.
1.a
rotere på isen og derved skrue sig af sted i en buet bane om curlingsten
Se også
skrue
grammatik
NOGET curler (ind) HJÆLPEVERBUM være eller have
Det er en perfekt is, og samtidig er stenene blevet slebet med sandpapir, så de bedre kan curle EkstraBladet.dk2014ekstrabladet.dk (hjemmeside) - Ekstra Bladet, 2014.
Ved min sidste sten er det centimeter, det drejede sig om. Den curlede ikke ind som den skulle, forklarer hun Ritzau2010Ritzaus Bureau (nyhedsbureau), 2010.
1.b
overført
(få til at) foretage en rotation om egen akse og derved bevæge sig i en buet bane om bold i et boldspil
Se også
skrue
grammatik
NOGEN curler NOGET +RETNING NOGET curler +RETNING HJÆLPEVERBUM være
Demba-Nyrén udklassede FCK ved at trække på tværs og derefter curle bolden over i det lange hjørne BT2009B.T. (avis), 2009.
Anders Otto tæmmede med brystet og hakkede til første gang med ydersiden af foden, hvilket fik bolden til at curle hårdt forbi keeperen og over i modsatte side af målet Villab.dk2011Villabyerne.dk (internetlokalavis) - Villabyerne, 2011.
1.c
overført
overbeskytte, forkæle og servicere
SPROGBRUG
kendt fra 2003
Se også
curlingbarn curlingforældre
grammatik
NOGEN curler NOGEN
som mor curler man fuldstændig sine drengebørn. Serverer maden, hjælper med tøjet og husker ham på alting Pol2009Politiken (avis), 2009.
Mange er opvokset som ønske- eller projektbørn og er blevet curlet af velmenende forældre, papforældre, papbedster og pædagoger AarhSt2010Aarhus Stiftstidende (avis), 2010.
Orddannelser
Afledninger
curlersb.
Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2016.

