Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
magyarisk adjektiv
Bøjning -, -e
Udtale [maˈdjɑˀisg]  tip
Oprindelse jævnfør magyar
Skjul Betydning

Betydninger

1.
tilhørende eller vedr. det finsk-ugriske folkeslag magyarerne SPROGBRUG især historisk, men undertiden synonymt med ungarsk
kejser Franz Joseph [baserede] sin magt på et kompromis med de to ledende befolkningsgrupper, den magyariske adel og det tyske borgerskab BerlT1995Berlingske Tidende (avis), 1995.
Familiens yngste ser forventningsfuldt på mig med øjne så blå som vand i vår – i sig selv en lykkelig genernes proces, hvor forfædres magyariske træk er bevaret Pol97Politiken (avis), 1997.
...flere citater
 
1.a
som substantiv intetkøn finsk-ugrisk sprog som taltes af magyarerne SPROGBRUG især historisk, men undertiden synonymt med ungarsk
mandens ungarske afstamning er dog ikke til at spore i hans accent, som er mere stenbro-københavnsk end magyarisk Pol2011Politiken (avis), 2011.
I magyarisk kaldte man en karet eller en diligence: kocsi (muligvis opkaldt efter byen Kocs). I flere sprog betegnes en karet, vogn eller lign. med variationer af dette ord: tysk Kutsche, engelsk coach, fransk coche, italiensk cocchio Pol93Politiken (avis), 1993.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017.