blackmail substantiv
Oprindelse
fra engelsk blackmail egentlig 'sort afgift'
Betydninger
afpresning af nogen til at yde en noget, undertiden penge, gennem at true vedkommende
Se også
pengeafpresning blackmaile
pression bider ikke på regeringen, understreger skatteminister Ole Stavad (S). – En regering eller en minister, der lod sig udsætte for blackmail ville være ubrugelig Pol98Politiken (avis), 1998.
Ledelsen i partiet kom under vejr med hans seksuelle disposition og brugte det til åndelig og politisk blackmail. Hvis du fortsætter som højprofileret fortaler for nazismen, så knalder vi dig! WeekA2003Weekendavisen (avis), 2003.
Denne artikel er skrevet i 2014.

