irritabilitet substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en
Udtale
[iɐ̯itabiliˈteˀd] 
Betydninger
1.
det at være pirrelig, dvs. have let ved at komme i dårligt humør, blive irriteret og sur
Synonym
pirrelighed
Ord i nærheden
utilfredshed muggenhed vrantenhed gnavenhed fornærmethed sammenbidthed surhed...vis mere
grammatik
især i ubestemt form
Jeg ved ikke, om irritabilitet ligger indlagt i ens persona, eller om det er noget, der nådesløst og uundgåeligt vokser år for år i alle mennesker WeekA2013Weekendavisen (avis), 2013.
Symptomer som hovedpine, irritabilitet og udpræget udmattelse kan opstå, når rygere eller de, som drikker meget kaffe, ophører med tobakken eller kaffen JohBuh1990John Buhl: Naturlig sundhed. Gyldendal, 1990.
2.
musklers og nervers påvirkelighed over for ydre stimuli
Ord i nærheden
nervesystem signal nerveimpuls refleks betinget refleks nerveforbindelse...vis mere
[cellen] oppebærer den simpleste og minimale livsdefinerende egenskab (irritabilitet) SimKøp1990Simo Køppe: Virkelighedens niveauer. De nye videnska. Gyldendal, 1990.
Den irreduktible irritabilitet er den definitive grænse mellem organisk og uorganisk materie SimKøp1990Simo Køppe: Virkelighedens niveauer. De nye videnska. Gyldendal, 1990.
Denne artikel er skrevet i 2016 og senest opdateret 2017.
