evidens substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [eviˈdεnˀs] 
Oprindelse fra latin evidentia 'det at være indlysende', af ex- og afledning af videre 'se, kigge frem'
Betydninger
1.
dokumenteret kendsgerning der fremlægges til støtte for en bestemt forklaring eller sammenhæng
Eksempler videnskabelig evidens
Undersøgelsen har givet os tal og evidens på vores mavefornemmelse JyP2017Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2017.
Læger ønsker ikke behandlinger baseret på troens bjerge, men på solid evidens. Der skal være dokumentation for, at behandlingerne virker WeekA2017Weekendavisen (avis), 2017.
2.
vished om at et bestemt fænomen er en umiddelbar kendsgerning som man ikke behøver argumentere for eller bevise
Ord i nærheden gyldighed troværdighed realitet virkelighed den nøgne sandhed den skinbarlige sandhed...vis mere
grammatik især i singularis
I sin metodelære mente Weber, at rationelle handlinger på grund af deres umiddelbare evidens er særligt velegnede for sociologisk meningstolkning NilMor1992Nils Mortensen: Interaktionisme, fænomenologi og social; Sociologi - en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag, 1992.
Orddannelser
Sammensætninger evidensbaseret
Denne artikel er skrevet i 1998 og senest opdateret 2018.
