frakendelse substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Betydninger
1.
det at fratage fx rettigheder eller officielle dokumenter ved dom eller kendelse
ligegyldigt hvilken betegnelse man giver frakendelse af indfødsret, er det uomtvisteligt, at frakendelsen er bebyrdende for dem, den rammer Folketinget2002Folketinget: ubearbejdede versioner af taler og indlæg ved behandlinger af lovforslag, forespørgsler og debatter, 2002.
man kan få frakendelsen af sit pas prøvet ved en domstol, hvis man er uenig i politiets beslutning JyP2016Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2016.
2.
erklæring om at nogen eller noget mangler en egenskab, evne el.lign.
Racistiske og diskriminatoriske ytringer er frakendelse af andre menneskers værdighed BerlT2001Berlingske Tidende (avis), 2001
Denne artikel er skrevet i 2016.

