mumificering substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[mumifiˈseˀʁeŋ] 
Betydninger
1.
kunstig indtørring og balsamering af et lig der derpå omvikles af bandager, udført i visse kulturer for at bevare det for eftertiden, især af religiøse grunde
grammatik
især i singularis
Harpiks' evne til at konservere har været kendt i årtusinder og var et af de midler, egypterne brugte til mumificering Pol2009Politiken (avis), 2009.
det er tænkeligt, at hans stammefæller først bar ham til gravpladsen et stykke tid efter hans død, for sent til at mumificering kunne finde sted WeekA2009Weekendavisen (avis), 2009.
1.a
naturlig indtørring og skrumpning af et menneske- eller dyrelig der skyldes ophold i hede, kulde eller iltfattige omgivelser, fx mosevand
grammatik
især i singularis
de blev begravet i saltholdigt sand, hvad der bevirkede deres konservering eller rettere mumificering WeekA1999Weekendavisen (avis), 1999.
Deres teori er, at det ekstremt tørre klima flere steder på øerne har forårsaget en naturlig mumificering BerlT1997Berlingske Tidende (avis), 1997.
Denne artikel er skrevet i 2017.
