Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
paramediciner substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -e, -ne
Udtale [ˈpɑːɑ-]  tip
Oprindelse kendt fra 1991 efter amerikansk engelsk paramedic, af para- og mediciner
Skjul Betydning

Betydninger

 
person som er oplært i at give medicinsk behandling under lægelig vejledning, men uden at være uddannet læge, fx som personale i en akutbil eller lægehelikopter
Se også akuthjælper
Akutbiler er bemandet med en paramediciner, der har særlige kompetencer til at behandle netop et hjertestop FyensSt2017Fyens Stiftstidende (avis), 2017.
I stedet for lægebiler har regionen 10 akutbiler bemandet med paramedicinere, dvs. ambulancereddere med efteruddannelse JyP2012Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2012.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017.