ninja substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈnindja] 
Oprindelse
kendt fra 1980 fra japansk ninja, af nin 'usynlig' og ja 'person, agent'
Betydninger
1.
medlem af en japansk krigerstand som gjorde tjeneste for en feudalherre, og som var trænet specifikt med henblik på at udføre spionage, sabotage, overraskelsesangreb og snigmord
Se også
samurai
Selv ikke den mest veltrænede ninja i Japan ville have kunnet snige sig ind til shogunen Berl2014Berlingske (avis), 2014
1.a
overført
person der dyrker ninjutsu, et system af traditionelle japanske selvforsvarsteknikker
Ninjaer er ikke maskeklædte og overnaturlige dræbere. Det forsikrer københavnske Ninjutsu-kæmpere, der gerne vil vise sandheden om de mere end 1000 år gamle japanske kampteknikker Pol95Politiken (avis), 1995.
de træner ninjutsu, som er den kampkunst, der bygger på ninjaernes kamp- og bevægelsessystem. Og så kan man vel ikke rigtigt komme tættere på at være en af de sagnomspundne krigere, der eksisterede dengang, da der også var noget, der hed samuraier BerlT1996Berlingske Tidende (avis), 1996
Denne artikel er skrevet i 2015.
