Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
højkultur substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale   tip
Oprindelse kendt fra 1930
Skjul Betydning

Betydninger

1.
samfundssystem eller samfund der regnes for kulturelt og materielt ret højtudviklet fx med arbejdsdeling og centraliseret ledelse
Synonym civilisation
O. 1500 f.Kr. skabtes i Mexico og Mellemamerika en række kulturer som dannede grundlaget for de senere indianske højkulturer Fakta1988Fakta (leksikon) - Gyldendal, 1988.
 
2.
(fremstilling og oplevelse af) kulturelle værker inden for fx klassisk musik, ballet, teater og litteratur, som det kræver bl.a. forkundskaber og tid at tilegne sig, og som typisk dyrkes af en lille, socialt begunstiget samfundsgruppe
Synonym finkultur Antonym lavkultur
grammatik uden pluralis
Op gennem 1900-tallet polariseredes forholdet mellem den eksklusive kultur og det mere folkelige i form af f.eks. film og tv. Højkultur og lavkultur, blev det kaldt WeekA2006Weekendavisen (avis), 2006.
Tegneserier blev i halvtredserne anset som djævelens værk, der stjal børns hjerner, og jazz var samfundsundergravende negerlarm i trediverne; i dag er tegneserier og jazz højkultur WeekA2006Weekendavisen (avis), 2006.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5 og senest opdateret 2015.