celebrant substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[seləˈbʁɑnˀd] 
Oprindelse
jævnfør celebrere
Betydninger
1.
RELIGION præst der læser messen i en katolsk kirke
Messen foregik på dansk og latin og salmerne havde alle rødder i tiden omkring reformationen, men blev sunget i senere udgaver. Biskop Henning Toft Bro prædikede, mens sognepræst Asger Høvring var celebrant ThiDbl2011Thisted Dagblad (avis) - De Bergske Blade, 2011.
Konferencens hovedperson var pave Benedikt XVI, og mange af både de unge og ældre deltagere valgte at sove under åben himmel for at få plads ved morgenens messe, hvor paven var celebrant KrDbl.dk2009kristeligt-dagblad.dk (internetavis) - Kristeligt Dagblad, 2009.
2.
person der forestår en højtidelig handling eller en ceremoni i en ikkereligiøs sammenhæng
En celebrant uddannes gennem Humanistisk Samfund til at afholde ceremonier omkring navngivning og konfirmationer, bryllupper og begravelser Information.dk2008information.dk (internetavis) - Information, 2008.
Denne artikel er skrevet i 2015.
