højrøvethed substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en
Udtale
[ˈhʌjˌʁɶwˀəðˌheðˀ] 
Betydninger
det at være meget overlegen og nedladende over for andre
Se også
overlegenhed arrogance
Ord i nærheden
selvpromovering
...vis mere
Det, jeg ikke kan døje ved eliten, er mobbepsykologien og en bestemt akademisk højrøvethed. Folk, der går i operaen uden at vide hvorfor BerlT2008Berlingske Tidende (avis), 2008.
prins Henrik [er] en mand, der ikke er bange for at udstille sine svage sider – nogle af dem i hvert fald – og det har trods hans selvforelskede højrøvethed givet ham et image som kongehusets mest menneskelige ansigt Pol2009Politiken (avis), 2009.
Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2016.
