magenta1 substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en
Udtale
[maˈgεnta] 
Oprindelse
efter den norditalienske by Magenta farvestoffet blev opdaget i 1859, kort efter slaget ved Magenta, hvor Frankrig besejrede Østrig, og betegnelsen henviser muligvis til at soldaternes blod farvede jorden rød
Betydninger
kraftig og klar lillarød farve
Se også
purpur
Det ser helt vildt ud, når store lommeregnertal i blå og magenta blinker og skifter hen over Industriens Hus Pol2013Politiken (avis), 2013.
Michael Bech siger, at han ikke savner at sidde i baglokalet og tjekke negativer igennem for, om der skal rettes på magentaen Pol2010Politiken (avis), 2010.
Denne artikel er skrevet i 2014 og senest opdateret 2015.
