dispache substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[disˈpaɕ] 
Oprindelse
fra fransk dispache med samme betydning, af italiensk dispaccio 'besked, telegram' af dispacciare 'besørge, ekspedere'
Betydninger
opgørelse og fordeling af udgifter ved skade på et skib eller en ladning, fx ved havari eller forlis
Det er ikke nogen smal sag at blive dispachør – en person, der har autorisation til at foretage dispache, altså opgørelse af skader ved havari BT96B.T. (avis), 1996.
Orddannelser
Afledninger
dispachørsb.
Denne artikel er skrevet i 2017.
