Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
cluster substantiv, intetkøn
Bøjning -et eller clustret, clustre eller -s, clustrene
Udtale [ˈklʌsdʌ]  tip
Oprindelse fra engelsk cluster 'klynge, klase'
Skjul Betydning

Betydninger

1.
MUSIK klang af mange, ofte nærtliggende toner i musik
Når hver musiker har sin egen stemme, forskellig fra de andres, opstår et slags tonegitter, et væv af toner, som udfylder store dele af registret. Det hedder et cluster i fagsproget Inf2003Information (avis), 2003.
i centrum udstilles inspirationen fra Schönberg og Wagner, den natsorte harmonik, med tusinder af nuancer der forvandler stemmernes sammenstød fra cluster til heltoneklang, fra kaos til kosmos, gennem satsens forløb BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990
...flere citater
 
2.
ERHVERVSLIV gruppering af samarbejdende virksomheder, projekter eller personer
Hele clusteret af mobilvirksomheder beskæftigede for et par år siden over 3.000 ansatte, heraf en betydelig andel ingeniører Ing2008Ingeniøren (blad), 2008.
...flere citater
 
3.
IT netværk opbygget af mange indbyrdes forbundne computere eller servere der arbejder sammen
Se også supercomputer
Anlægget er en klynge – et såkaldt cluster – bestående af 264 servere bundet sammen i et netværk FyensSt2010Fyens Stiftstidende (avis), 2010.
det [kan] ofte betale sig at erstatte traditionelle supercomputere med clustre af almindelige computere designet til at arbejde som én stor computer Wikipedia2008Wikipedia (internetleksikon), 2008.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2016.