Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
dissenter substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -e eller (uofficielt) -s, -ne
Udtale [diˈsεnˀdʌ]  tip
Oprindelse fra engelsk dissenter med samme betydning, aflatin dissentire 'tænke afvigende'
Skjul Betydning

Betydninger

1.
person der tilhører et andet trossamfund end sit lands statskirke
Se også dissident
 
1.a
i England person, især protestant, der står uden for den engelske statskirke, den anglikanske kirke
[Daniel Defoe] stod selv uden for den anglikanske kirke og var derfor dissenter, men med sin satire over de konservatives kritik af dissenterne, kom han til at træde begge parter over tæerne WeekA1998Weekendavisen (avis), 1998.
hans forældre var påvirket af de såkaldte dissenters, en række politisk og religiøst yderligtgående sekter, som opstod i 1600-tallet, på Cromwells tid JyP2001Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2001.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017.