Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
diskus substantiv, fælleskøn
uofficiel, men alm. stavemåde: discus
Bøjning -sen, -ser, -serne
Udtale [ˈdisgus]  tip
Oprindelse fra latin discus 'skive' fra græsk diskos '(kaste)skive', jævnfør diskos
Skjul Betydning

Betydninger

 
hver af en række elastiske bruskskiver der ligger mellem rygsøjlens hvirvler skivens centrale tyktflydende masse kan presses ud ved diskusprolaps
Se også diskos
Mellem hver ryghvirvel ligger en bruskskive, som kaldes diskus. Den består af en blød gelekerne og en hård ydre ring af bindevæv EksBl2016Ekstra Bladet (avis), 2016.
hun skal have opereret et stivgørende led ind i ryggen i stedet for diskus, så hun vil blive sygemeldt resten af 2016 EksBl2016Ekstra Bladet (avis), 2016.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2018.