uironisk adjektiv
Bøjning
-, -e
Udtale
[ˈuiˌʁoˀnisg]
Betydninger
1.
som udtrykker sig direkte og uden ironi, og som derfor fremstår oprigtig eller alvorlig
Hun er meget konkret, højstemt, absolut uironisk. Jeg hører mig selv punktere højtidelige emner med et fnis, mens hun højst smiler værdigt WeekA2020Weekendavisen (avis), 2020.
Mikael Bertelsen er forbavsende uironisk. Hvis han er ironisk, så forstår jeg i hvert fald ikke ironien Inf2015Information (avis), 2015.
I ved, hvordan det er: I barndomshjemmet bliver man barnet, lille, tavs og uironisk WeekA2018Weekendavisen (avis), 2018.
1.a
som (mod forventning) er udtryk for eller forbundet med oprigtighed og uden ironisk distance
grammatik
almindelig som adverbium
Hun skriver pinefuldt sande ting på en komplet uironisk måde, nogle gange er det smukt, lige så ofte anstrengende WeekA2021Weekendavisen (avis), 2021.
Og så går vi meget uironisk til følelseslivet. Normalt har jeg lyst til at pakke følelserne lidt væk og ind i ironi, og her har vi taget det alvorligt FyensSt2023Fyens Stiftstidende (avis), 2023.
Denne artikel er skrevet i 2025.
