dyrplager substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -e, -ne
Udtale
[ˈdyɐ̯ˌplæːjʌ] 
Betydninger
person der (bevidst) behandler dyr dårligt
Synonym
dyremishandler
Ord i nærheden
krybskytte
...vis mere
Rationalet var, at børn, der er gode mod dyr, bliver til voksne, der er gode mod andre mennesker. Logikken gjaldt også omvendt: dyrplager som barn, morder som voksen WeekA2009Weekendavisen (avis), 2009.
en 38-årig dyrplager [slæbte] Bianca efter sin cykel, så dyrets trædepoter blev flænset til blods. Da den udmattet og dehydreret faldt om, gik han endnu mere amok – sparkede, slog og kastede rundt med hunden EksBl2008Ekstra Bladet (avis), 2008.
Denne artikel er skrevet i 2015.
