Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
kelim substantiv, fælleskøn
Bøjning -men, -mer, -merne
Udtale [ˈkeːlim]  tip
Oprindelse via tyrkisk kilim fra persisk gilim med samme betydning
Skjul Betydning

Betydninger

 
flerfarvet, fladvævet gulvtæppe med symmetriske mønstre og små slidser mellem de enkelte farvefelter
Synonym kelimtæppe
jeg [kunne] godt tænke mig at skifte den orange kelim i stuen ud med et zebrastribet tæppe Pol2009Politiken (avis), 2009.
Det, der startede som en specialbutik, er blevet til et internationalt kendt firma med speciale i kelim og etnografika FyensSt2012Fyens Stiftstidende (avis), 2012.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017.