våningshus substantiv, intetkøn
Bøjning
-et, -e, -ene
Udtale
[ˈvɔːneŋsˌhuˀs] 
Oprindelse
første led middelnedertysk woninge 'bolig' , til wonen 'bo'
Betydninger
beboelseshus som er del af en landejendom el.lign.
SPROGBRUG
gammeldags
Synonym
stuehus
Ord i nærheden
beboelsesejendom
...vis mere
Ejerskabet af møllen betød ikke, at han selv deltog i den daglige mølledrift. Det havde han folk til. Men det betød, at han blev boende i møllens »våningshus« BerlT1996Berlingske Tidende (avis), 1996
Denne artikel er skrevet i 2014 og senest opdateret 2015.
