pølsefabrik substantiv, fælleskøn
Bøjning
-ken, -ker, -kerne
Betydninger
1.
fabrik der fremstiller pølser
vi er den eneste danske pølsefabrik, der saltlagrer den røde spegepølse. En god, gammeldags metode, som man kan sammenligne med gammeldags modnede sild HorsFbl2008Horsens Folkeblad (avis), 2008.
Lokalerne inde bag døren er .. beskedne, stadig med den gamle pølsefabriks hvide fliser på væggene og et gulv, der hælder mod risten, hvor blodet fra slagtesvinene kunne løbe af Berl2016Berlingske (avis), 2016.
1.a
overført
institution el.lign. der drives som en kommerciel virksomhed med (overdreven) vægt på effektivisering og profitmaksimering, ofte på bekostning af kvaliteten
SPROGBRUG
kendt fra 1990
[universitetet] er i dag et organ for forskning og undervisning, en pølsefabrik, hvor folk skal have deres eksamen så hurtigt som muligt BerlT1998Berlingske Tidende (avis), 1998.
Tag nu sygehusene, her måler man hele tiden, hvor mange patienter personalet kan få ekspederet gennem pølsefabrikken – i stedet for at se på, hvad der er bedst for patienterne Pol2007Politiken (avis), 2007.
Denne artikel er skrevet i 2017 og senest opdateret 2018.

