Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
munkegrib substantiv, fælleskøn
Bøjning -ben, -be, -bene
Udtale [ˈmɔŋgə-] tip
Oprindelse betegnelsen skyldes fuglens nøgne hoved og hals og den mørkebrune fjerdragt der minder om en munks kappe
Skjul Betydning

Betydninger

 
meget stor, ådselædende rovfugl med lange, brede og dybt fligede vinger, lille hoved og kort hale tilhører høgefuglefamilien
Synonym Aegypius monachus
Hvis man har øjnene med sig, kan man i bjergene opleve Europas største rovfugl, den sjældne munkegrib, med et vingefang på op til tre meter NojySt2012Nordjyske Stiftstidende (avis), 2012.
Munkegribben æder som oftest alt fra det døde dyrs hovedregion, klovene og halen JyP2012Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2012.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2022 og senest opdateret 2025.