Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
pyrotekniker substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -e, -ne
Udtale [ˈpyːʁoˌtεgnigʌ]  eller [pyʁoˈtεgnigʌ]  tip
Oprindelse første led af græsk pyr 'ild'
Skjul Betydning

Betydninger

 
person der beskæftiger sig med blanding og håndtering af kemiske stoffer der reagerer med hinanden og fremkalder lys-, røg- eller knaldeffekter, fx i fyrværkeri, tændstikker eller nødblus
Synonym fyrværker
Pyroteknikeren placerer en sortkrudtsladning, brændstof og tændsats i et hul og forbinder dem med en udløser via sprængsnore Hist2012Historie (populærvidenskabeligt tidsskrift for historieinteresserede) - Bonnier Publications A/S, 2012.
Raketten er over 1000 år gammel, men først for 200 år siden tilsatte italienske pyroteknikere metalsalte til krudtet og gav dermed fyrværkeriet farver IllVid2013Illustreret Videnskab (blad), 2013.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2016 og senest opdateret 2021.