fagprøve substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[ˈfɑw-]
Betydninger
afsluttende projekt som kombinerer den teoretiske og praktiske del af en erhvervsuddannelse, fx inden for handel eller administration
I sin fagprøve har hun bl.a. foretaget ny indretning af salgarealet og lavet videooptagelser af kundestrømmen før og efter forandringerne JyPAarh2013JP Aarhus (avis), 2013.
Man bliver pianostemmer efter at have været i mesterlære på et pianoværksted. Mesterlæren afsluttes med en fagprøve, og når denne er bestået, får man udstedt et bevis BerlT2009Berlingske Tidende (avis), 2009.
Denne artikel er skrevet i 2024.
