selvforsørgelse substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n
Betydninger
evne til at klare sig selv økonomisk uden at være afhængig af hjælp fra andre eller fra samfundet
Se også
selvhjulpenhed
Uddannelse og selvforsørgelse er nøglen til at indgå som et aktivt medlem af samfundet Pol2009Politiken (avis), 2009.
Det ligger allerede i den protestantiske tradition, at arbejde og selvforsørgelse er en dyd, og intet tyder på, at denne norm er svækket Samføkon2010Samfundsøkonomen (blad), 2010.
Denne artikel er skrevet i 2025.
