Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
disjunktion substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [disjɔŋgˈɕoˀn]  tip
Oprindelse fra latin disjunctio (genitiv -onis) 'adskillelse', af dis- og jungere 'forene'
Skjul Betydning

Betydninger

 
logisk forhold mellem to størrelser A og B hvor udtrykket "A eller B" gælder
Se også konjunktion
I logikken definerer vi både disjunktion og konjunktion, og vi blotlægger deres indbyrdes sammenhæng. Disse logiske relationer er hverken vestlige eller østlige, men universelle WeekA2014Weekendavisen (avis), 2014.
kærligheds logiske formel bliver ikke en eksklusiv disjunktion (dvs. enten dig eller mig), men den inklusive disjunktion: dig eller mig eller os begge Inf98Information (avis), 1998.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017.