Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
inhabilitet substantiv, fælleskøn
Bøjning -en
Udtale [ˈenhabiliˌteˀd]  tip
Oprindelse af in- og latin habilitas (genitiv -atis) 'hensigtsmæssig egenskab', jævnfør habil
Skjul Betydning

Betydninger

1.
JURA manglende evne til at behandle en sag uvildigt, typisk fordi man har for nære bånd til sagens aktører
Antonym habilitet Se også inhabil   habilitetsproblem   interessekonflikt
en række forfattere havde fået tildelt legater hvert år siden 1993. Vi foreslog blandt andet at mindske inhabiliteten ved at fjerne forfatterne fra legatudvalgene WeekA2014Weekendavisen (avis), 2014.
Jeg mener, at der foreligger inhabilitet i skolesagen, og at der er visse byrådsmedlemmer, der har særlige personlige interesser i den FyensSt2017Fyens Stiftstidende (avis), 2017.
...flere citater
 
2.
JURA en persons manglende evne eller ret til at træffe juridisk forpligtende aftaler som regel begrundet med at personen er umyndig eller uden sin fornufts fulde brug SPROGBRUG sjældent
Hvordan tænkes reglerne for konstatering af inhabilitet håndhævet, uden at der sker et skred, så ikke-inhabile sikres retten til selvbestemmelse? Folketinget.dk2012Folketinget.dk (Folketingets hjemmeside) - Folketinget, 2012.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017 og senest opdateret 2018.