hundepatrulje substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
Betydninger
politipatrulje med specialtrænede hunde som bl.a. bruges til at spore ting eller personer
Da en af politiets hundepatruljer nåede frem til stedet, forsøgte den ene af de to mænd at løbe fra stedet, men han blev indhentet af en af politiets hunde FyensSt2015Fyens Stiftstidende (avis), 2015.
De to mænd blev beordret af bussen og anholdt. De havde nogle tyvekoster på sig, og en hundepatrulje fandt siden en nedgravet taske med smykker og andet godt FyensSt2014Fyens Stiftstidende (avis), 2014.
Denne artikel er skrevet i 2016.
