Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
maskulinitet substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [masguliniˈteˀd]  tip
Skjul Betydning

Betydninger

 
det at være maskulin
Synonymer mandighed   mandlighed Se også femininitet
Han er 46 år. Tæt på to meter høj, bredskuldret og trimmet. Han udstråler maskulinitet. Den rolige, dybe stemme svarer til det skarpe glimt i øjnene FyensSt2014Fyens Stiftstidende (avis), 2014.
dans kom til at blive uforenelig med det dominerende billede af maskulinitet: Hvordan kom den heteroseksuelle, hvide middelklassemand til at føle sig så kejtet på dansegulvet? WeekA2013Weekendavisen (avis), 2013.
Skjul Faste udtryk

Faste udtryk

ikon for korpussøgning giftig/toksisk maskulinitet
 
normer og adfærd hos visse mænd, ofte i form af aggressiv eller dominerende optræden og undertrykkelse af følelser anses som skadelig for både kvinder, mænd og samfundet som helhed SPROGBRUG kendt fra 2016   nedvurderende
Giftig maskulinitet er at dominere; er at true andre mennesker. Hæve stemmen for at få sin vilje; hæve hånden for at få sin vilje Inf2021Information (avis), 2021.
Hvis man som mand har været i et omklædningsrum efter en fodboldkamp, ved man godt, hvad toksisk maskulinitet er for noget WeekA2019Weekendavisen (avis), 2019.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2024.