Padde-hat, en. (nu ikke i rigsspr. Pade-. Helt.Poet.168. Høysg.S.13. HCAnd. BC.I.132). (ænyd. d. s., holl. paddenhoed, jf. (m. sa. bet.) glda. paddhe stool (En middelald. da.Lægebog.(1927).48), holl. padde(n)-stoel, nt. padde(r)stol, mnt. padden-, peddenstol, skotsk paddockstool, eng. toadstool, ty. krötenschwamm osv.; navnene hentyder til, at frøer og tudser tænkes at holde til under ell. paa disse svampe; jf. Nisse-, Puge-, Skurv-, Tudsehat) 1) 
(populær) betegnelse for svampe af familien Agaricaceæ (hvis overjordiske frugtlegeme bestaar af en oftest kredsrund, skærmformet hat (3.8), der bæres af en til hattens underside fæstet stilk); især om slægten Agaricus L. (der dog i nyere tid deles i flere slægter) (jf. Bladhat, Jordsvamp 2); ogs. spec. om svampens overjordiske del. JTusch.6.279.352. *Af Sæden man blev var en egen Urt at stige . . | Den til fuldkommen Væxt kom paa en enest Nat; | For nogen Tid blant os den kaldtes Padde-Hat.Holb.Metam.77. *Den sorte Paddehat forgifter Egens Rod. FGuldb. SS.III.278. *i en eneste Nat | Fuldvoxen alt i Mosen staaer | Den prægtige Paddehat. Oehl.RL.49. KoldRo.Sporepl.232. (jf. bet. 2.2 samt u. Champignon 1, Jordsvamp 2 slutn.) i sammenligning m. henblik paa paddehattens hurtige fremvækst og hyppige forekomst; ofte i forb. som skyde ell. vokse (VSO.) op som paddehatte. Jeg havde tænkt at det var et stort Arbeyde at giøre Forslag til Republiqvens Opkomst; Men det maa dog ikke være saa vanskeligt, som jeg har troet, efterdi de kand voxe op saa hastig som Paddehatte. Holb. Rpb.II.1. *groer ei Glæder | Som raske Paddehatte paa din Vei? Zetlitz.I.336. den Mængde Theatre, der som Paddehatte skyde op hver Maanedsdag. Hrz.XVIII. 103. her i Kjøbenhavn skjød (der) Parvenuer op som Paddehatte.Davids.KK.462. 2) overf. 2.1) i mere tilfældig anv., om hvad der ved sin form minder om en paddehat (1). i Aftes kom der et Par Dryp, og Paraplyernes Paddehatte sprang ud over Raadhuspladsen. Pol.2/71922.9.sp.5. han var en lille, firskaaren Mand med mange røde Skægstubbe i Ansigtet, en tyk med Paddehatte bevokset Næse. Buchh.FD.137. 2.2) (jf. bet. 1 slutn. samt Champignon 1 slutn.; nu l. br.) som nedsæt. personbetegnelse, især om snylter ell. opkomling, parvenu. Heller vilde han taale Beskyldning, Fare, og Alt, end med Tabet af en gammel og hevdet Anseelse, krybe for en lykkelig Paddehat. JBaden.Tacit.II.160. PalM.V.165. Drewsen. S.61. Meyer.708(u. Parvenu). jf.: *Saga . . vidner, at . . du (dvs.: dronning Margrethe) mellem Paddehatte | Som en Perle er at skatte. Grundtv.PS.III.222. 2.3) (sj.) om uheldige forhold ell. tilstande, der (som snyltevækster paa træer olgn.) har udviklet sig af ell. i forbindelse med noget i og for sig godt. At Friheden (dvs.: i Frankrig) ogsaa har sine slemme Padehatte er naturlig; der ere Udvæxter og disse bestaae i en synlig Letfærdighed . . Dog . . Øiet bliver sløvt for disse enkelte Svampvæxter paa det smukke Friheds Træ. HCAnd.BC.I. 132. + 2.4 om sky af røg olgn. efter eksplosion af atombombe (jf. Pinie 2 og Piniekrone ). Forsøg med eksplosion af en atombombe under havoverfladen .. Vand og vanddamp slynges op i en gigantisk “paddehat”. AsgerLundbak.Atomet og universet.(1949).236. i et digt om atombomben (har Ivan Malinovski prøvet) at sætte det typografisk op som den kendte paddehateksplosion. TorbenBrostrøm.Versets løvemanke.(1960).48.
(populær) betegnelse for svampe af familien Agaricaceæ (hvis overjordiske frugtlegeme bestaar af en oftest kredsrund, skærmformet hat (3.8), der bæres af en til hattens underside fæstet stilk); især om slægten Agaricus L. (der dog i nyere tid deles i flere slægter) (jf. Bladhat, Jordsvamp 2); ogs. spec. om svampens overjordiske del. JTusch.6.279.352. *Af Sæden man blev var en egen Urt at stige . . | Den til fuldkommen Væxt kom paa en enest Nat; | For nogen Tid blant os den kaldtes Padde-Hat.Holb.Metam.77. *Den sorte Paddehat forgifter Egens Rod. FGuldb. SS.III.278. *i en eneste Nat | Fuldvoxen alt i Mosen staaer | Den prægtige Paddehat. Oehl.RL.49. KoldRo.Sporepl.232. (jf. bet. 2.2 samt u. Champignon 1, Jordsvamp 2 slutn.) i sammenligning m. henblik paa paddehattens hurtige fremvækst og hyppige forekomst; ofte i forb. som skyde ell. vokse (VSO.) op som paddehatte. Jeg havde tænkt at det var et stort Arbeyde at giøre Forslag til Republiqvens Opkomst; Men det maa dog ikke være saa vanskeligt, som jeg har troet, efterdi de kand voxe op saa hastig som Paddehatte. Holb. Rpb.II.1. *groer ei Glæder | Som raske Paddehatte paa din Vei? Zetlitz.I.336. den Mængde Theatre, der som Paddehatte skyde op hver Maanedsdag. Hrz.XVIII. 103. her i Kjøbenhavn skjød (der) Parvenuer op som Paddehatte.Davids.KK.462. 2) overf. 2.1) i mere tilfældig anv., om hvad der ved sin form minder om en paddehat (1). i Aftes kom der et Par Dryp, og Paraplyernes Paddehatte sprang ud over Raadhuspladsen. Pol.2/71922.9.sp.5. han var en lille, firskaaren Mand med mange røde Skægstubbe i Ansigtet, en tyk med Paddehatte bevokset Næse. Buchh.FD.137. 2.2) (jf. bet. 1 slutn. samt Champignon 1 slutn.; nu l. br.) som nedsæt. personbetegnelse, især om snylter ell. opkomling, parvenu. Heller vilde han taale Beskyldning, Fare, og Alt, end med Tabet af en gammel og hevdet Anseelse, krybe for en lykkelig Paddehat. JBaden.Tacit.II.160. PalM.V.165. Drewsen. S.61. Meyer.708(u. Parvenu). jf.: *Saga . . vidner, at . . du (dvs.: dronning Margrethe) mellem Paddehatte | Som en Perle er at skatte. Grundtv.PS.III.222. 2.3) (sj.) om uheldige forhold ell. tilstande, der (som snyltevækster paa træer olgn.) har udviklet sig af ell. i forbindelse med noget i og for sig godt. At Friheden (dvs.: i Frankrig) ogsaa har sine slemme Padehatte er naturlig; der ere Udvæxter og disse bestaae i en synlig Letfærdighed . . Dog . . Øiet bliver sløvt for disse enkelte Svampvæxter paa det smukke Friheds Træ. HCAnd.BC.I. 132. + 2.4 om sky af røg olgn. efter eksplosion af atombombe (jf. Pinie 2 og Piniekrone ). Forsøg med eksplosion af en atombombe under havoverfladen .. Vand og vanddamp slynges op i en gigantisk “paddehat”. AsgerLundbak.Atomet og universet.(1949).236. i et digt om atombomben (har Ivan Malinovski prøvet) at sætte det typografisk op som den kendte paddehateksplosion. TorbenBrostrøm.Versets løvemanke.(1960).48. 
