tipning2 substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈtibneŋ] 
Betydninger
1.
det at bringe en genstand i en position (med en hurtig eller pludselig bevægelse) således at den kan vælte, eller dens indhold kan hældes ud
Ord i nærheden
skub tip2...vis mere
Lastbilen var i færd med at køre sand til lossepladsen, og under tipning af sidste læs væltede lastbilen NojySt2011Nordjyske Stiftstidende (avis), 2011.
Lastbilen havde været fyldt med jord, der var blevet tippet af ved et nybyggeri. Netop, som tipningen var færdig, sank lastbilens vognsæt ned i jorden, der på stedet var meget blød, hvorefter den lagde sig på siden JyVestk2008Jydske Vestkysten (avis), 2008.
2.
det at komme ud af balance og evt. vælte
Ord i nærheden
ubalance uorden uligevægt asymmetri inkonsekvens dissonans...vis mere
[dyksaven] kan "knappes" fast til føringsskinnen, så saven ikke vælter, når der skal skæres i vinkel og dyksaven skal tippes. Tipningen .. betyder, at vægten og balancen flyttes og hvis man ikke holder fast på maskinen kan man risikere, at den ryger på gulvet MesterTid2013MesterTidende (månedlig avis for entreprenører og håndværkere) - Danske Fagmedier ApS, 2013.
Denne artikel er skrevet i 2016 og senest opdateret 2017.
