Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
causør substantiv, fælleskøn
nu uofficiel, men meget almindelig stavemåde: causeur
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [kɔˈsøˀɐ̯]  eller [-ˈsœːɐ̯]  tip
Oprindelse fra fransk causeur 'causør; meget talende person', jævnfør causere
Skjul Betydning

Betydninger

 
person der taler eller skriver i en let, underholdende og ofte meget subjektiv stil
I sit otium virkede han ofte som causør og toastmaster ved forskellige lejligheder JyP2007Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2007.
Et langt liv båret af talent og humør er afsluttet ved Povl Sabroes død. Denne journalist, causør, teaterdirektør, forfatter og i sine seneste år gårdejer var landskendt som Den Gyldenblonde Pol84Politiken (avis), 1984.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2015.