Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
emerita substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er eller (uofficielt) emeritae, -erne
Udtale [eˈmeˀɐ̯ita]    pluralis, emeritae: [eˈmeˀɐ̯iˌtεˀ]  tip
Oprindelse kendt fra 1995 fra latin emerita 'fortjent, udtjent', perfektum participium femininum af emereri 'gøre sig fortjent' nogle anfægter det korrekte i at bruge hunkønsformen sammen med ord som professor og pastor, der på latin er grammatisk hankøn; men dels findes disse ord også som danske låneord, hvorfor emerita kan siges at lægge sig til de danske ord, dels er der også på latin fortilfælde hvor et substantiv opfattes som fælleskøn og kan forbindes med et efterfølgende adjektiv i enten hankøn eller hunkøn afhængigt af referentens biologiske køn
Skjul Betydning

Betydninger

 
kvinde som er fratrådt et embede pga. alder eller sygdom
Se også emeritus
grammatik især efterstillet en titel   især i ubestemt form singularis
Eksempler pastor emeritaikon for korpussøgning  professor emeritaikon for korpussøgning
Hun er nu emerita, men underviser fortsat en gang om ugen på University of Southern California i Los Angeles WeekA2007Weekendavisen (avis), 2007.
På højskolens sidste dag er overskriften "Kan man være kristen og buddhist samtidig?", når forfatteren, sognepræst emerita Eva Meile taler DagblRosk2009Dagbladet Roskilde (avis), 2009.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2016.