bitone substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[ˈbiˌtoːnə] 
Betydninger
ledsagende betydning eller egenskab som et sprogligt udtryk, en kulturel frembringelse, en handling eller et andet fænomen kan have, og som ofte udtrykker en utilsigtet, undertiden negativ holdning
Se også
biklang
Ord i nærheden
valør bibetydning klang konnotation medbetydning symbolik...vis mere
han kan ikke tale om vort grammatiske komma, uden at der fornemmes en hvæsende bitone af antigermanisme JyP2001Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2001.
Blandt filmene blev det til erotiske roller i alle otte Sengekants-film frem til 1976. Roller som hun forsvarer naturligt og uden komiske bitoner FredciaDbl2008Fredericia Dagblad (avis), 2008.
Denne artikel er skrevet i 2014.
