fuck udråbsord
Oprindelse kendt fra 1990 afledt af engelsk fuck egentlig 'kneppe'
Betydninger
1.
bruges som bandeord for at udtrykke vrede, foragt, overraskelse eller anden følelse evt. ledsaget af en gestus hvor langfingeren er strakt ud mens håndens øvrige fingre er knyttet sammen SPROGBRUG især talesprog meget uformelt
Ord i nærheden puha1 ...vis mere
Det var først efter nogle dage, alvoren dæmrede, og jeg tænkte "fuck, der kommer ikke nogen og retter op på det her af sig selv" FyensSt2024Fyens Stiftstidende (avis), 2024.
Ja, undskyld, men fuck mand, hvor er det fantastisk Pol2024Politiken (avis), 2024.
1.a
som substantiv intetkøn noget der er dårligt, mislykket, irriterende el.lign. SPROGBRUG især talesprog meget uformelt
Ord i nærheden mand menneske evig og altid...vis mere
jeg hader kærlighed, jeg synes det er noget fuck. Det er noget lort www1999privat hjemmeside, 1999
Hele filmbranchen ved, at det er noget værre fuck, der foregår derude. Vi laver dårlige film, og det er ingen hemmelighed JyP2011Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2011.
1.b
bruges forstærkende sammen med ord som hvem og hvorfor for at udtrykke forundring, foragt, vrede eller anden følelse SPROGBRUG især talesprog meget uformelt
Vi gik over til en af dem og spurgte, hvad fuck de havde gang i Pol2015Politiken (avis), 2015.
Hvem fuck taler de til? Ikke mig, det er helt sikkert Pol2015Politiken (avis), 2015.
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5 og senest opdateret 2024.

