Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
descendant substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [desənˈdanˀd]  tip
Oprindelse via fransk descendant præsens participium af descendre, af latin descendere, 'stige ned'
Skjul Betydning

Betydninger

 
det stjernetegn der bevæger sig ned under den vestlige horisont ved en persons fødsel ifølge astrologien af betydning for valg af partner og relationer til andre mennesker
Antonym ascendant
Ascendanten var i Krebsens tegn, descendanten i Stenbukkens, karriere-aksen i Fisken, og hjemmets akse var under stærk indflydelse af Jomfruen BT2004B.T. (avis), 2004.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2014.