kartouche1 substantiv, fælleskøn
også i formen: cartouche
Bøjning
-n, -r, -rne
Oprindelse
fra fransk cartouche med samme betydning , af latin charta 'papir'
Betydninger
1.
ornament med et rundt, kvadratisk eller rektangulært felt omgivet af et dekorativt rammeværk, fx delvis oprullede papirblade
En kartouche er en udsmykket ramme omkring et navn, en oplysning eller et tomt felt. Det kan være på titelbladet i en gammel bog, en bygning, et møbel eller et landkort JyVestk2015Jydske Vestkysten (avis), 2015.
Hotel d'Angleterres kartouche er oprindeligt opsat på hotellets palæbygning, mellem 1830 & 1855. Den er inspireret af Storbritanniens kongelige 'Coat of Arms' CityA2013City Avisen (lokalavis), 2013.
2.
ARKÆOLOGI ornament i form af en oval som står på højkant på en ret linje, og som omslutter nogle hieroglyftegn der angiver et kongeligt navn
I det ene rum er væggene dekoreret med farvestrålende malerier af en skare gudinder. Ved siden af gudindebillederne befinder sig en kartouche – et ovalt felt med hieroglyffer indeni IllVid2014Illustreret Videnskab (blad), 2014.
Især de såkaldte kartoucher, konge- og dronningenavne afgrænset af en ring i form af en tovløkke, var udgangspunktet [: ved afkodning af hieroglyfskriften]. Her formodede man at have et afgrænset ord, og mange var tildels kendt gennem latinske og græske tekster BerlT1999Berlingske Tidende (avis), 1999
Denne artikel er skrevet i 2015.

