Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
uncial substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [ɒnˈɕæˀl] tip
Oprindelse fra latin uncialis, adjektivet dannet til uncia 'tolvtedel', idet uncialer i tidlige latinske håndskrifter var i en tolvtedel af sidens størrelse
Skjul Betydning

Betydninger

 
stort begyndelsesbogstav fordelt over flere linjer og brugt som indledning til et kapitel i en bog, ofte kunstfærdigt udformet, fx i gamle håndskrifter
Man bladrer i en rigtig bog, som er forsynet med rigt ornamenterede uncialer og detaljerede helsidesillustrationer WeekA1997Weekendavisen (avis), 1997.
På klostre i Irland og England formgiver munke uncialer og halvuncialer WeekA2011Weekendavisen (avis), 2011.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017.