hæretiker substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -e, -ne
Udtale
[hεˈʁεˀtigʌ] 
Oprindelse
fra græsk hairetikos 'udvælgende, partitro' af hairesis 'udvælgelse, valg, parti', afledt af hairein 'tage, vælge'
Betydninger
person som i sin religiøse overbevisning eller praksis bevidst går imod den officielle troslære, især den katolske
Synonym
kætter
Ord i nærheden
hedning afgudsdyrker blasfemiker krænker apostat polyteist...vis mere
Den, der kræver religionsfrihed, må forpligte sig til også at forsvare denne frihed på andres vegne, uanset om de andre har en anden tro, er hæretikere eller ateister Pol2004Politiken (avis), 2004.
Denne artikel er skrevet i 2014.
