disjunkt adjektiv
Bøjning
-, -e
Udtale
[disˈjɔŋˀd] 
Oprindelse
fra latin disjunctus med samme betydning, af dis- og jungere 'forene'
Betydninger
1.
helt adskilt bl.a. om mængder der ikke har fælles elementer
Se også
disjunktiv
Hvor fører alt dette hen? Givetvis til et samfund med to temmelig disjunkte klasser, groft sagt dem, der ser tv, og dem, der ikke gør det Inf2008Information (avis), 2008.
jeg havde ingen, jeg kunne dele mine bekymringer med, om at jeg færdedes i to disjunkte verdener JyP2009Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2009.
1.a
karakteriseret af geografisk opdeling uden indbyrdes forbindelse
Disjunkt udbredelse kan opstå ved spredning over store afstande, men er oftere resultatet af en opsplittelse af en oprindeligt sammenhængende udbredelse denstoredanske.dk2017denstoredanske.dk (internetleksikon) - Gyldendal, 2017.
Denne artikel er skrevet i 2017.
