kohorte substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[koˈhɒːdə] 
Oprindelse
fra latin cohors (genitiv -tis) 'indhegnet plads; skare, afdeling soldater'
Betydninger
1.
MILITÆR hærenhed i oldtidens romerske hær, svarende til en tiendedel af en legion
En legion bestod af ti kohorter, som hver bestod af seks centurier, hver på 80 mand Wikipedia2017Wikipedia (internetleksikon), 2017.
Kohorten var den taktisk kæmpende enhed, og der var ti pr. legion, den moderne bataljon BerlT1995Berlingske Tidende (avis), 1995.
1.a
STATISTIK befolkningsgruppe som underkastes statistiske undersøgelser over længere tid, idet deltagerne har fælles karakteristika, fx samme fødselsår
Se også
population
Mange studier af sundhed og sygdom følger en større kohorte af deltagere i årevis for at kunne afdække konsekvenserne af forskellige forhold, der formodes at påvirke helbred og dødelighed WeekA2014Weekendavisen (avis), 2014.
Gennemsnitligt har deltagerne i kohorten tabt 15-20 procent af deres vægt og vedligeholdt det i fire-fem år WeekA2015Weekendavisen (avis), 2015.
1.b
overført
større gruppe mennesker med fælles træk
Vestmagterne holdt sig til en "ikke-indblandingspolitik", men havde i det skjulte svært ved at sløre sympatien for general Franco og hans fascistiske kohorter EksBl2006Ekstra Bladet (avis), 2006.
Forud havde Adolf Eichmann og hans kohorter i samarbejde med ungarske gendarmer to måneder gennemført, hvad de kaldte en støvsugning af den ungarske provins for omkring 410.000 jøder Pol2015Politiken (avis), 2015.
Denne artikel er skrevet i 2018.
