musiktradition substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
Betydninger
1.
musikalsk retning som knytter sig til et bestemt geografisk område eller en bestemt periode og er kendetegnet ved en bestemt rytmik, melodik og harmonik
Symfoniorkestrene spiller i vid udstrækning en musiktradition, som i mange menneskers øjne er død, hvilket er et kæmpe problem JyP2014Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2014.
[Jazzmusikken] kom til verden i mødet mellem to musiktraditioner: Rytmisk musik fra Afrika smeltede sammen med march-musikken fra den hvide verden WeekA2016Weekendavisen (avis), 2016.
2.
tradition for at spille musik, evt. inden for en bestemt genre og med et bestemt repertoire
I gymnasietiden måtte han cykle forbi Aurehøj Gymnasium med den stolte musiktradition og videre til Gl. Hellerup Gymnasium, hvor der ikke var musiklinje, så han kunne blive matematisk student BerlT2000Berlingske Tidende (avis), 2000.
Herning. I midten af ingenting på den jyske hede. Her var ingen musiktraditioner, intet konservatorium eller universitet og reelt set ikke et eneste lokalt musikalsk forbillede Berl2012Berlingske (avis), 2012.
Denne artikel er skrevet i 2016.
